Gå til produktoplysninger
1 af 1

Zetland

Zetlands Indflytterfest-billet 2022

Normalpris 100,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 100,00 DKK

Der er 3 tilbage på lager.

Inklusive skat. Levering beregnes ved betaling.

OBS. Der er desværre ikke flere billetter til indflytterfesten. Men vi satser på snart at invitere til andre spændende events på redaktionen og virtuelt.

Fredag den 1. april klokken 19 vil vi gerne invitere alle medlemmer til indflytterfest i vores (relativt) nye lokaler på Islands Brygge i København.


Ja … vi ved godt, at vi faktisk flyttede ind den 1. november sidste år, og at vi i ren glædesrus over genåbningen allerede har haft mere end 100 af jer på besøg til fredagsbar – men vi har aldrig afholdt en egentlig indflytterfest.

Men det gør vi noget ved – NU.

Vi er i fuld gang med at arrangere festlige indslag, quiz, rundvisning og energisk orgelmusik, vi kan danse til – og måske/måske ikke en overraskelse i løbet af aftenen.

Med andre ord lægger vi os i selen for at skabe en aften for vores medlemmer, man ikke vil gå glip af. Men den er slet ikke noget værd uden jer.

Selvom vi gerne ville huse alle 28.000 medlemmer samtidig, har vi kun plads til 250 – så derfor er det først til mølle. Så hvis du kan og har lyst til at komme med til indflytterfest den 1. april, så køb en billet til et brag af en fest i dag.


Billetten koster 100 kroner, og den inkluderer fuld underholdning plus gratis øl og drikke hele aftenen.


Vi glæder os virkelig meget til at se jer!

OBS! Vær ikke nervøs, hvis du ikke får billetten tilsendt lige efter dit køb. Det sker nemlig ikke automatisk, så vi skal lige have en kollega til manuelt at trykke på send-knappen. Derfor sender vi først billetten, når vi også trækker pengene. Men vi lover, at den kommer.