Gå til indhold
Foredragsshow: Smukke dig med Marie Carsten Pedersen

Foredragsshow: Smukke dig Aalborg Teater · Betty Nansen Teatret · Aarhus Teater

Et foredragsshow om skønhedens myter og magt. Med Marie Carsten Pedersen.

Oplev bogen Smukke dig – En sand fortælling om skønhedens myter og magt folde sig ud i et foredragsshow, der vil rykke ved den måde, vi tænker og taler om skønhed på.

Vælg pris
Dato og sted

Hvad ser du, når du ser dig selv i spejlet? Det spørgsmål stiller forfatter Marie Carsten Pedersen i Zetlands nyeste foredragsshow, der væver dyb viden, aktuel samfundsdebat og mere end tusind kvinders erfaringer og inderste tanker om skønhed sammen i en fascinerende fortælling om hvem, vi er.

Med afsæt i sit mangeårige arbejde som kulturjournalist og ikke mindst sit eget kvindeliv dykker Marie Carsten Pedersen ned i skønhedens væsen for at forstå kulturen her og nu – og sætte ord på de tanker, vi normalt står helt alene med.

Hun tager os med på en vild og øjenåbnende ekspedition gennem kunsten og verdenshistorien, et tusindårs-deep dive fra antikkens græske filosoffer og Luthers mening om bryster til nutidens Mar-a-Lago-face, Wegovy-kroppe og 12-åriges anti-age-rutiner på TikTok.

Med et kor af kvindestemmer i ryggen, viser Marie Carsten Pedersen, hvordan skønheden spejler vores værdier, og hvorfor vores higen efter det skønne både driver os frem og holder os nede. Hvordan det, vi ser i spejlet, både er historien om os selv og om den tid, vi lever i.

Marie Carsten Pedersen er cand.mag i moderne kultur og kulturformidling og dybt optaget af alt det, der giver vores drømme og forestillinger form. Som skribent på Zetland og Politiken har hun gennem et årti beskrevet tidsånd og tendenser i historier om alt fra shapewear til storslået malerkunst. I hendes bogdebut Smukke dig følger hun tre kvinder helt tæt, i jagten på et sprog for alt det, der sker, når vi ser os selv i spejlet.

Lagt i kurv

Foredragsshow: Smukke dig med Marie Carsten Pedersen

Foredragsshow: Smukke dig

Antal: 1

Gå til kurven (0)