HVAD SOMMERFUGLE FORTÆLLER OS OM MENINGEN MED LIVET Københavns Folkeuniversitet x Zetland
En samtale mellem chefredaktør, cand.scient.soc. Lea Korsgaard, Zetland, og biolog, ph.d. Michael Stoltze.
Sommerfuglen er mere end blot et insekt; den er et symbol på forvandling, håb og fornyelse. Men hvad kan de farvestrålende insekter lære os om at leve i en tid med naturkrise og eksistentiel søgen?
Mød forfatter og chefredaktør Lea Korsgaard i en levende samtale med biolog og sommerfugleekspert Michael Stoltze. Med afsæt i Korsgaards bog Inden året er omme og Stoltzes livslange passion for den danske natur – herunder hans seneste værk Danske dagsommerfugle – fletter de to trådene sammen mellem biologi, mytologi og kulturhistorie.
En samtale om arternes udryddelse, metamorfosens magi og naturens største gåde: Hvorfor lever vi? Og hvad lever vi for?
Program
Ca. 17.35: Dørene fra gaden til foyeren åbnes
Ca. 17.55: Dørene ind til biografsalen åbnes
18.15-19.00: Første del af samtalen
19.00-19.15: Pause (bogsalg i foyeren)
19.15-20.00: Anden del af samtalen
Fra 20.00: Mulighed for bogsignering i foyeren
Er du gangbesværet eller kørestolsbruger, så kontakt Københavns Folkeuniversitet i god tid inden arrangementet på info@fu.ku.dk.
Foto: Valdemar Ren
Detaljer
| Dato | 9. december kl. 18.15 |
|---|---|
| Sted | Nordisk Film Biografer Imperial Ved Vesterport 4 1612 København V |